En mindeværdig dag

Det er ikke sket siden starten af 2010, at vi kunne gå på vandet i Haderslev Dampark. Jeg husker min lille dreng, på knap 2 år, står der i sin lille blå flyverdragt, midt ude på dammen. I år bliver han 13 år.

Det virkede ikke som noget særligt dengang, men når man ikke får muligheden for den oplevelse så tit, så var det med at pakke børnene i varmt tøj og komme afsted, og selvfølgelig blevet kameraet taget med, for det er da en mindeværdig dag.

Hvornår får man mon muligheden for at kunne gøre det igen – Det er muligt at mine børn ikke ville kunne huske at dammen har været så frosset til, at man kunne gå der, når det sker igen. I sådan nogen situationer, elsker jeg at hive kameraet frem og forevige de øjeblikke.

Mathias på dengang 2 år, kunne ikke huske at han nogen sinde havde oplevet det, og ærligt, så husker jeg det også kun selv meget svagt.
Derfor var i dag ret særlig, og værd at forevige.

Dagens billede er derfor selvfølgelig min mindste pige Mathilde på 5 år (på kælken), med sin veninde som hun ikke har set siden starten af December, glade og lykkelige på isen og ligeså mindeværdigt: Damkiosken i baggrunden.

Er der andre der har nået at nyde et par frosne øjeblikke på Haderslev dam?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...